Persondatabrud hos vores systemleverandør
Vi værdsætter den tillid, du som kunde viser os, når du handler hos Bilcenteret Peer Glad A/S. Derfor tager vi naturligvis beskyttelsen af dine personoplysninger meget alvorligt.
Vi skriver for at informere dig om et konstateret databrud hos en af vores underleverandører (en leverandør til vores IT-leverandør). Dette har medført, at de oplysninger, Bilcenteret Peer Glad A/S lovpligtigt skal dokumentere i henhold til bogføringsloven, er blevet tilgået af en uautoriseret aktør.
Beskrivelse af karakteren af bruddet
Bilcenteret Peer Glad A/S benytter ERP-systemet Autovision igennem leverandøren Vitec Datamann A/S. Autovision anvender et modul til digital bilagsarkivering, der er leveret af Vitec DocuBizz ApS. I dette modul har vi lovpligtigt dokumenteret personoplysningerne forbundet med købsprocessen i henhold til bogføringsloven.
Vitec Datamann A/S’ leverandør, Vitec DocuBizz ApS, har været udsat for et cyberangreb, hvor en uautoriseret aktør har stjålet systemets data og nedlukket virksomhedens egen adgang. Cyberangrebet har berørt mange hundrede virksomheder globalt. Vores direkte leverandør, Vitec Datamann A/S, opbevarer en kopi af vores data, hvorfor Bilcenteret Peer Glad A/S stadig har adgang til egne data.
Dette betyder konkret, at de personoplysninger, der er opbevaret i Autovision i forbindelse med købsprocessen, desværre er blevet tilgået af en uautoriseret aktør.
De berørte oplysninger som en uautoriseret aktør har fået adgang til er fakturaer, salgs-mapper, slutsedler og arbejdskort, der kan indeholde navne, adresser, CPR-nr. og kontaktoplysninger. Vitec DocuBizz ApS har oplyst, at data ikke er slettet eller gået tabt, men der har været uautoriseret adgang til hele datasættet.
Hvad dette betyder for dig:
Hvad du kan gøre:
Hvad Bilcenteret Peer Glad A/S gør:
Vi har anmeldt sagen til Datatilsynet øjeblikkeligt, efter vi modtog meldingen fra vores leverandør. For at sikre hurtigst mulig handling på hændelsen, valgte vi at indberette allerede inden persondatabruddet formelt var bekræftet. Vitec DocuBizz ApS arbejder intensivt på at genetablere sikkerheden i tæt samarbejde med Vitec Datamann A/S og Datatilsynet og vi orienteres om det fortsatte hændelsesforløb.
Opfølgning:
Vi informerer dig direkte, hvis nye relevante oplysninger opstår, i forbindelse med hændelsen. Vi står til rådighed for eventuelle spørgsmål om dine rettigheder og muligheder.
Kontaktperson ved spørgsmål:
Hvis du har spørgsmål til hændelsen, er du velkommen til at, kontakte vores økonomichef, som varetager samtlige databeskyttelseshenvendelser:
Med venlig hilsen
Søren Jacobsen
Økonomichef
Mail: sj@glad.dk
Tlf. (+45) 59 51 10 64