skip to Main Content
Køb originalt udstyr og tilbehør online til din Peugeot, Citroën, Opel eller Land Rover SHOP HER

PEUGEOT 3008 SUV // Flotte anmeldelser // Læs hvad journalisterne skriver

Den nye Peugeot 3008 SUV har allerede vundet mere end 20 priser – heriblandt den danske ”Årets Bil 2017” og ikke mindst den europæiske pris ”Car of the Year 2017”. Det har givet os en masse positiv presseomtale, hvor du her kan se nogle af dem. God læselyst!

Bilmagasinet, Søren Juul // ”Kapløb mod dansktoppen”

Duel Seat Ateca vs. Peugeot 3008
Bilmagasinet har testet Peugeot 3008 mod Seat Ateca på en langtur til Herning-området. Modellen er en Active med 1,2 liters benzinmotor med 130 hk og selvom den på papiret er svagere end motoren i Ateca, fremhæver journalisten, at de to biler føles præcis lige veloplagte og konkluderer, at langturskomforten er høj i 3008 på alle pladser.

”Bag rattet er det en eksotisk oplevelse at sidde højt, kapslet ind i en sportsvognsagtig sidebrønd med udsigt til en fantastisk detaljeret digital instrumentering, der kan vise navigationsinstrukser i flot 3D-grafik lige over det flade rat. Den kan også advare dig om, at du kører lige lovlig tæt på den forankørende. 3008 føles næsten helt tysk, så højteknologisk er den.”

Den endelige konklusion er, at begge biler opnår 4 ud af 5 stjerner, men når alle parametre lægges sammen, hiver Peugeot 3008 endnu en sejr hjem. ”Herlighedsværdien er høj i 3008, der formår at kombinere et funky ydre og indre med masser af plads, teknik og udstyr og glimrende køreegenskaber. At den tilmed at til at betale, gør den meget svær at slå.”

FDM – Motor, Torben Arent

”Årets bil i Europa – Peugeot 3008”
Car of the Year kåres af en jury med 58 førende journalister med Motors og FDMs Søren W. Rasmussen som eneste danske jurymedlem. Han havde selv 3008 på sin førsteplads og havde følgende kommentarer til vinderen:

”Peugeot 3008 repræsenterer den modestrømning, der er i Europa med crossovers og SUV´er, men det er jo ikke nok. 3008 er også markant med sin høje sikkerhed, og så har den en række fine brændstoføkonomiske motorer. Det trækker lidt ned, at der ikke findes elektrificerede udgaver. Det må vente til 2019.”

Søren W. Rasmussen peger også på de gode muligheder for at personalisere sin 3008:
”Produktionsapparatet er indrettet, så der findes et hav af udstyrsvarianter. Man kan altså bestille en 3008 nærmest som man vil, inklusive en masse udstyr og med forskellige kabinedesigns.”

Motor-magasinet, Carsten Teiner

”Ny hæder til Peugeot 3008”
Artiklen konkluderer, at Peugeot 3008 vandt verdens mest prestigefyldte pris, ”Car of the Year 2017”, fordi den forener optimal sikkerhed med optimal komfort. Journalisten har spurgt det danske jurymedlem, Søren W. Rasmussen, om begrundelsen for valget af netop 3008:
”Peugeot 3008 repræsenterer den trend, der viser sig i bildesign i disse år – Crossover/SUV biler, som ligner firehjulstrækkere, men som er forhjulstrækkere. Men man sidder højt, man har god plads, der er masser af udstyrsmuligheder og et godt udsyn – og så har man nemt ved at komme ind og ud af bilen. Dertil kommer så, at bilen har al den sikkerhed, som man kan forvente – med automatisk nødbremse for biler, cyklister og fodgængere.”

Ekstra Bladet, Christian Schacht og Jens Overgaard

”Lyntest: Sådan kører Årets Bil i Danmark 2017”
Journalisterne har testet Peugeot 3008 i en uge og konkluderer, at bilen ikke kun har udstråling og overblik – den kører også godt og rummer let en familie med børn.

”Mens franskmanden trækker nysgerrige blikke i trafikken, er den en ren showstopper inde i kabinen. Her har designerne virkelig fået frie tøjler med den nyeste generation af mærkets i-Cockpit, som har fuld instrumentering med to store skærme. At grafikken står knivskarpt er et yderligere plus, reaktionstiden når man trykker rundt på skærmen er lav, mens den oplevede kvalitet i interiøret nok er det mest lækre i klassen.”

Herning Folkeblad, Jens Høy

“Test af Årets Bil: Peugeot 3008 rammer plet – Peugeot viser vejen med lækker SUV”
Jens Høy fremhæver 3008 med den 3-cylindrede 1.2 liters motor. Ifølge ham er motoren rigtig godt støjdæmpet med en effektiv gearing, som betyder, at man aldrig savner kræfter. Der er ingen turbotøven og maskinen drejer villigt op i omdrejninger.

”Interiøret og kvaliteten af materialerne er et af de punkter, hvor bilen overrasker. 3008 er virkelig lækker i alt, hvad hænderne rører ved, og støjdæmpningen er så god, at man i udgaven med 3-cylindret maskine stort set ikke hører motoren ved normale hverdagsomdrejninger.”

Biltesteren, Kim Middelhede

“Peugeot 3008 GT- for en halv million luksus”
”Årets Bil i Danmark 2017 er også tilgængelig i en GT-version. GT betyder mere luksus, flere kræfter og mere overskud. Kort sagt mere af alting.”

”Jeg kan rigtig godt lide den designlinje franskmændene har valgt at tildele 3008 og specielt inde i kabinen er jeg fuldstændig tosset med det vovede i-Cockpit, hvor et lille lækkert rat er centrum for en førerplads, hvor
instrumenthuset er placeret ovenover rattet 30, 40 cm længere fremme.”

”Peugeot 3008 GT er en fantastisk rejsemaskine. En længere tur på 1000 km er ikke noget problem her. Musikanlægget spiller drøngodt. Jeg sidder perfekt både i førersædet og i passagersædet, og selv ved høj fart på den anden side af 200 km/t på den tyske Autobahn æder løven asfalten som en leg.”

FDM – Motor, Søren W. Rasmussen

”Peugeot 3008 – løvernes konge”
Søren W. Rasmussen har testen 3008 i GT-versionen og mener, at selvom en pris på en halv million kroner kan lyde højt, så er udstyrsniveauet så højt, at den fremstår som et kompetent alternativ til de klassiske firmabiler.

”I denne GT-udgave viser bilen sig fra sin flotteste side og byder på både teknik, udstyr og komfort, der bringer 3008 op i en ny liga. Motoren er med sine 180 hk overbevisende i sine præstationer, og med den vellykkede automatgearkasse foregår al kørsel oftest på afslappende vis.”

Back To Top

Vælg dit mærke Køb online Få leveret lige til døren

Skarpe priser på originalt udstyr og tilbehør til din bil

fri levering ved køb over 500,- kr.