Få gjort din bil vinterklar Temperaturen om natten falder nu ned til nær frysepunktet og…

Nyt medlem af Citroën familien!
Inspireret af C-Aircross konceptbilen, der blev vist på Geneve Motor Show i marts og med det modige og karakteristiske Citroën-design, puster den nye C3 Aircross nyt liv i det kompakte SUV-segment.
Citroën er med denne lancering for alvor klar til en SUV-offensiv og klar til at erobre et voksende segment. Den nye C3 Aircross dominerer med selvsikker personlighed og særdeles generøse former – og er med ikke mindre end 90 udvendige og 5 indvendige kombinationer af designmuligheder med til at cementere Citroën-stilen som det menneskelige, humoristiske og smarte valg.
Som ambassadør for programmet “Citroën Advanced Comfort®” sætter C3 Aircross ligeledes fokus på de typiske Citroën-værdier som f.eks. trivsel ombord og en ekstraordinær køreoplevelse. Føreren vil kunne befinde sig lige så tryg i byen som ”off the beaten track”, da den nye, eventyrlystne model er udstyret med Grip Control®- og Hill Assist-systemer. Ydermere er den nye model udstyret med moderne støttesystemer som f.eks. ”head up-display” samt nye teknologier som eksempelvis trådløs opladning af smartphones. Kombineret med en lang række smarte interiørløsninger, er det den ideelle bil til den moderne billist.
Vi kan glæde os til at få den nye Citroën C3 Aircross til Danmark i anden halvdel af 2017.