skip to Main Content
Køb originalt udstyr og tilbehør online til din Peugeot, Citroën, Opel eller Land Rover SHOP HER

Bliv Citroën Business Pro Talent og bliv en del af vores fremtidige varebilssucces

Har du salgstalent, og er du i stand til at skabe langvarige relationer til erhvervslivet – så udvider vi dine kompetencer inden for salg af erhvervsbiler.

Vi tilbyder en enestående mulighed for et spændende job i en ny branche. Du bliver ansat som erhvervskonsulent og samtidig bliver du klædt på til at lave et brancheskifte gennem Citroën Business Pro Talent Program.

Du bliver ansat hos os, samtidig med at du bliver tilknyttet det 2-årige talentprogram hos Citroënimportøren (Interdan Bil), hvor du vil få løbende træning og uddannelse, både internt og eksternt. Vi er en dynamisk og professionel bilforhandler med ambitiøse mål om at udvikle vores forretning og markedsandelene på Citroën varebiler.

Dine primære ansvars- og arbejdsopgaver

Du skal medvirke til at udvikle vores position på varebiler i vores lokalområde, og det er derfor vigtigt, at du selvstændigt kan planlægge og gennemføre direkte opsøgende salgsindsatser.

  • Salg af varebiler til primært små og mellemstore virksomheder
  • Selvstændig planlægning og gennemførsel af direkte opsøgende salgsindsatser
  • Identificere og udvælge (segmentere) relevante virksomheder fra bilstatistik
  • Opsøgende salgsarbejde til nye kunder gennem netværksbearbejdning
  • Gennemføre tilbud og udbud til større kunder i samarbejde med importøren
  • Vedligeholdelse af omfattende eksisterende kundebase og evt. leasing-/udlejningsselskaber
  • Opfølgning på emner og kundemøder
  • Udarbejde tilbud, herunder leasingløsninger og leveranceplaner
  • Rådgivning om tilbehør, finansiering og forsikring
  • Løbende deltagelse i Citroën Business Pro Talent uddannelsesprogrammet

Din baggrund og faglige kvalifikationer

Vi søger dig, som har et stort drive, er resultatorienteret og brænder for det gode salg. Derudover er det vigtigt, at du har en pålidelig og seriøs fremtoning og en evne til at etablere og fastholde professionelle og langsigtede kunderelationer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med B2B salg og kundekontakt og kan dokumentere gode salgsresultater. Vigtigst af alt er dog, at du trives med at arbejde med opsøgende salg og er god til at kommunikere med mennesker på alle niveauer, både skriftligt og mundtligt.

Derudover er det vigtigt at:

  • Du har flair for tal og er en god købmand
  • Du har en positiv og empatisk udstråling
  • Du arbejder struktureret, målrettet og er i stand til at prioritere din tid

Interesseret?

Søg stillingen via vores rekrutteringspartner på www.talentandmind.com, hvis du kunne være vores nye Business Pro Talent. Ansøg med det samme for vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette. Vi forventer opstart den 1. maj 2019. For uddybende information om stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Brian de Vosstelefon 50 60 57 37.

Læs mere om os på GLAD.DK.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Back To Top

Vælg dit mærke Køb online Få leveret lige til døren

Skarpe priser på originalt udstyr og tilbehør til din bil

fri levering ved køb over 500,- kr.