skip to Main Content
SUV-succes For Peugeot

SUV-succes for Peugeot

2017 blev året, hvor Peugeot i den grad etablerede sig som et SUV-mærke, der med modellerne 2008 SUV, 3008 SUV og 5008 SUV dækker en bred vifte af kunder med vidt forskellige behov. På blot et år har Peugeot næsten tredoblet salget af SUV-modeller, der nu udgør 28 % af mærkets samlede salg.

Det altoverskyggende buzzword i bilåret 2017 har været SUV – og ikke uden grund. Salget af SUV-modeller er steget med 6 procentpoint og de udgør år til dato 26 % af det samlede salg af biler til private*.

Peugeot tegner sig for 10,5 % af det samlede SUV-salg. Det betyder helt konkret, at danskerne har købt 6.043 SUV-modeller med en løve på fronten og det er en stigning på hele 161 % i forhold til samme periode sidste år.

Peugeots SUV-succes kan bl.a. tilskrives 3008, der med mere end 300.000 solgte eksemplarer siden lanceringen har taget verden med storm. Den har fået ikke mindre end 35 titler, heriblandt den prestigefyldte ”Car of the Year 2017” og den danske ”Årets bil 2017”. I Danmark er Peugeot 3008 solgt i 2.415 eksemplarer, hvilket betyder, at den ligger som nummer to i segmentet.

Salgsmæssigt må 3008 dog se sig slået af den lidt mindre model, 2008, der er stormet frem på en førsteplads i sin klasse. Den er solgt i 3.178 eksemplarer, hvilket er en stigning på hele 94 % i forhold til året før.

Det nyeste skud på stammen, Peugeot 5008, er efter blot to måneder solgt i 450 eksemplarer, hvilket vidner om et stort potentiale – ikke mindst, fordi den skiller sig ud ved at kunne rumme 7 personer og samtidig bevare et moderne SUV-look.

Den generelle stigning i salget af SUV-modeller viser, at trenden langt fra er en døgnflue. Med de nye afgifter er SUV´erne blevet endnu mere attraktive, så et forsigtigt kig i spådomskuglen for 2018 viser en endnu større SUV-dominans på det danske bilmarked.

Back To Top

Få friske nyheder og gode tilbud 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med alt nyt fra GLAD Kalundborg 

Få friske nyheder og gode tilbud 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med alt nyt fra GLAD Kalundborg