skip to Main Content
GLAD Søger Mekaniker

GLAD søger mekaniker

En af vores gode medarbejdere har søgt nye udfordringer og vi søger derfor en dygtig mekaniker til primært varebiler og Land Rover.

Jobprofil:

Du skal være uddannet personvognsmekaniker og du skal have lyst til at arbejde med Peugeot, Citroën, Jaguar, Land Rover og Fiat. Du behøver ikke have kendskab til vores bilmærker, for er du fagligt dygtig og den rette for os, sørger vi for, at du får den nødvendige oplæring.

Personprofil

  • Du er fuldt opdateret på den seneste teknologi i biler og værktøjer
  • Du skal være i arbejde og have erfaring fra et autoriseret værksted
  • Du skal have en god arbejdsmoral og have gode personlige og faglige kvalifikationer
  • Du skal være ansvarsbevidst og fleksibel og være god til at samarbejde
  • Du er kundeorienteret og forstår vigtigheden af service, kvalitet og kundetilfredshed
  • Vi ser helst at du er bosiddende i Vestsjælland
  • Du skal have kørekort (min. kategori B) og du skal kunne starte hos os snarest

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med gode muligheder for udvikling
  • Arbejde i et anderledes bilhus med mange specialbiler og stor ekspertise i 4×4
  • Løbende træning i den sidste nye teknologi og arbejde med det sidste nye udstyr og specialværktøj
  • Gode arbejdsvilkår i arbejdsmiljøvenlige omgivelser
  • Gode kolleger og en god holdånd
  • Løn efter kvalifikationer. Pension efter overenskomst samt hospitalsforsikring

Ansøgning:

Find jobannoncen for denne stilling på www.glad.dk/job. Her udfylder du en forside og vedhæfter din ansøgning og dit cv samt evt. bilag. Ansøg med det samme for vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte værkstedschef Troels Christensen på tlf. 50 60 57 02 eller tc@glad.dk.

Læs mere om jobbet og om os her på GLAD.DK.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Back To Top

Få friske nyheder og gode tilbud 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med alt nyt fra GLAD Kalundborg